Kvalitetssikring af håndværkere
Håndværker oplevelserPosted by Jan Mejlkjær Tue, November 17, 2009 11:09:02”Jeg har én gang for mange hyret en håndværker, der ikke har udført sit arbejde godt nok. Når en opgave skal laves om, når projektet pludselig tager længere tid end forventet – så ærgrer jeg mig voldsomt. Jeg har brug for at vide fra start, at den håndværker, jeg hyrer, leverer høj kvalitet, og derfor lød SIKKERBYGs koncept helt skønt,” siger Rikke Vogelsang, lejlighedsejer i København.
Rikke Vogelsang købte for godt et år siden en lejlighed i København og skulle have væltet en væg, revet det gamle køkken ned og have sat et nyt køkken op. Hun kontaktede SIKKERBYG for at finde en dygtig elektriker og murer til at udføre forskellige projekter i det ny køkken.
”Navnet i sig selv gjorde mig nysgerrig. Da SIKKERBYG poppede op på pc-skærmen, undersøgte jeg med det samme, hvad fordelene for mig ville være. Jeg synes, det er dejligt, at der er nogen, der sørger for kontakten til tre forskellige håndværkere, og at jeg helt slipper for at bladre rundt i de gule sider og bruge tid på at ringe rundt til håndværkere, jeg intet aner om. Det giver mig stor tryghed og aflaster mig mentalt,” siger Rikke Vogelsang.
Rikke Vogelsang valgte de håndværkere, der havde tilbudt den laveste pris ud fra den begrundelse, at de billigste virkede fuldt ud lige så kompetente som de dyreste.
”De leverede et rigtig godt stykke arbejde og blev færdige til tiden. Jeg har en fornemmelse af, at SIKKERBYG virkelig kvalitetssikrer deres håndværkere – og at det ikke blot er noget, de siger. Det virker troværdigt, både for bygherrer og håndværkere. Alt omkring betaling virkede også nemt og ligetil. Jeg er rigtig glad for, at SIKKERBYG eksisterer.”
- Comments(0)http://www.sikkerbyg.org/#post10

